Individuel Ergoterapi


Undersøgelse af aktivitetsdeltagelse • Aktivitetsanalyse • Aktivitetsbaseret intervention


Individuel Ergoterapi er et tilbud om undersøgelse af aktivitetsniveauet i hverdagen, samt undersøgelse af ressourcer og problemstillinger. Der anvendes forskellige undersøgelse metoder til at finde frem til, hvilke aktiviteter som er de meningskabende, samt for at finde frem til, hvordan et behandlingsforløb skal se ud. 

Redskaber og metoder

De redskaber og metoder, som oftest bruges i udredning og undersøgelses fasen beskrives nedunder. Det efterfølgende behandlingsforløb vil være individuelt udfra de resultater, som kommer frem, som udfra hvilke ønsker og værdier, som den enkelte har. Det beyder, at der aldrig er to ens forløb, men at der altid vurderes udfra aktiviteter, samt så vidt muligt interveneres igennem aktivitet. 

Der anvendes en ergoterapeutisk referenceramme til at planlægge og vurdere det videre forløb, så flest mulige faktorer medtages i det videre forløb, både med fokus på aktiviteter, personens ønsker og værdier, netværket og omgivelser.

MOHOST


MOHOSt er et screenings redskab, som giver et bredere og mere nuanceret billedes af den samlede aktivitetsdeltagelse i forhold til AMPS, hvor kun to færdighedsområder undersøges. Begge disse områder er indeholdt i MOHOST screeningen, men uden at der udarbejdes en test.

Der er 6 områder, som screenes og 4 færdigheder under hvert område, som vurderes. 

Dette redskab bruges ofte til en umiddelbart vurdering af ressourcer og begræninser, samt hvor der er behov for støtte og udvikling. Det er ofte en del af en beskrivelse, hvor der er et behov for beskrivelse og dokumention for et givent funktionsniveau.

AMPS


AMPS er en specifik undersøgelse af processuelle og motoriske færdigheder, hvor der gennemføres to valgte aktiviteter, som vurderes.

Det er 36 foreskellige færdigheder, som undersøges, og der udarbejdes efterfølgende en rapport, som beskriver, hvor den enkelte person ligger i forhold til andre mennesker på egen alder.

Redskabet bruges oftest som led i en funktionsbeskrivelse, hvis der er behov for dokumention for, hvilke problematikker, som ses igennem aktivitetsdeltagelse.

COPM og ADL-taxonomien


Disse to redskaber har begge til hensigt at undersøge, hvilke aktiviteter, som er problematiske i hverdagen, samtidig med at der foretages en vurdering af, hvilke af aktiviteterne som har betydning for den enkelte.

Der undersøges indenfor aktiviteterne af egen omsorg, arbejde og fritid, hvor der udfra de forskellige teoretiske tilgange vil være lidt forskellig opdeling af  dem. Det har dog ingen betydning for selve behandlingen og vurderingen af, hvad der er vigtig.

COPM kræver flere kognitive ressourcer, da det forventes, at den enkelte selv kan vurderer sine aktiviteter, hvorimod ADL-taxomonien (ses på billedet), har skrevet et stort udvalg af aktiviteter ind, som interviewet eller observationen tager afsæt i.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.

Godkend